Vores historie – transport, grænse og dansk/tysk sameksistens
Vi har er rige på historie, særligt har tre forhold karakteriseret området:
- Transport
- Grænsen
- Sameksistensen af dansk og tysk kultur
Transport
Hærvejen
Hærvejen er navnet på den færdselsåre, som siden middelalderen har gået fra det nordlige Jylland ned til de store byer i Nordtyskland. Ruten blev en vigtig transportrute for kød – fra de jyske enge til de europæiske storbyer. Før kølevognenes tid var den eneste måde at få kødet frem i frisk tilstand at lade dyrene transportere sig selv. I 1600-tallet blev der drevet 30-50.000 okser langs Hærvejen om året. Udover stude blev heste, grise, geder, får og gæs også drevet langs vejen.
Da jernbanen kom i slutningen af 1800-tallet, forsvandt grundlaget for studedriften. Transporten af fødevarer fra danske landbrug fortsatte nu med tog, og efter 2. verdenskrig med lastbil.
Hærvejen ligger op den jyske højderyg, i vandskellet, her var det lettest at nå tørskoet frem. Hærvejen gik gennem Bov Lokalområde, og du kan fortsat finde spor fra den gamle vej her.
Se mere på hærvejens officielle hjemmeside https://www.haervej.dk/haervej/haervejen
Padborg Transportcenter
Padborg Transportcenter opstod efter, grænsen mellem Danmark og Tyskland i 1920 blev lagt her. Meget hurtigt voksede transporterhvervet omkring den nye grænsebanegård. Fra 1920 og frem til midt i 50’erne var jernbane den vigtigste transportform for internationalt gods mellem Danmark og Tyskland. Allerede i mellemkrigsårene blev de første eksportvognmandsvirksomheder etableret i byen, og lastbiltransport kom hurtigt til at være et vigtigt supplement til godstransport med bane.
Udviklingen af Padborg Transportcenter skal ses i lyset at, grænsen var et naturligt knudepunkt for godstransporterne. Godset skulle frem til indførelsen af det indre marked i 1992 deklarere og fortoldes her, og knudepunktet blev et naturligt konsolideringspunkt for internationalt gods mellem Danmark og Central- og Sydeuropa.
De mange transportvirksomheder betød en særlig dynamik er centret, som skabte grobund for andre typer virksomheder, f.eks. salg og service af transportmateriel, serviceydelser i forhold til transport i øvrigt samt oplagrings- og pakhuse. Der opstod således en klynge omkring transporterhvervet i Padborg.
Klyngen har været en vigtig rammefaktor for udviklingen af transporterhvervet i centret og på en række områder i forhold til det samlede danske eksportorienterede landtransporterhverv. Virksomhederne i centret etablerede således f.eks. Danmarks første terminal for kombineret bil-banetransport.
Grænsen
Bov Lokalråde ligger i dag op til grænsen mellem Danmark og Tyskland. Grænsen, som vi kender den i dag, blev fastlagt i 1920 efter en demokratisk folkeafstemning nord og syd for grænsen.
Krigene mellem Danmark og Tyskland har sat sine spor i området, det gælder fx mindesmærker fra krigene i 18-tallet, første og anden verdenskrig.
1864 Sønderjylland blev tysk
I 1864 kom det igen til krig mellem Danmark og Tyskland om grænsedragningen. Denne gang tabte Danmark. Kongeåen blev ny grænse mellem Danmark og Tyskland, og Sønderjylland kom under tysk overherredømme. Den tyske forvaltning etablerede institutioner og infrastruktur i det nye område, og nye bondegårde og huse blev bygget i ”tysk stil”. På den nordlige side af Flensborg Fjord (solsiden), byggede borgere fra Flensborg ”sommerhuse”, og der blev etableret ”damskibsfart” mellem Kollund Mole og Flensborg By.
1914 – 17: Første verdenskrig
Under første Verdenskrig deltog sønderjyder i krigen på tysk side. Mindesmærker i området vidner om de mange soldater, som ikke vendte hjem. For Sønderjylland blev kom fredslutningen til at betyde, at grænsedragningen skulle fastlægges i en folkeafstemning.
1920: Toldere, gendarmer og grænsestation
I 1920 kom grænsen mellem Danmark og Tyskland til at ligge, som vi kender den i dag. Bov området kom til at danne grænse mod Tyskland. På grænsen blev skulle toldere kontrollere transporterne mellem Danmark og Tyskland, og gendarmer skulle patruljere langs grænsen for at sikre, at der grænsen blev respekteret.
Der blev bygget boliger langs grænsen til toldere og gendarmerne, og der skulle patruljere langs grænsen på gendarmstien.
Grænsedragningen kom også til at betyde, at Padborg blev et nyt jernbaneknudepunkt. Der blev bygget ny station og rangerområde, og i Padborg skulle der bygges huse til de mange nye DSB-ansatte, som skulle arbejde i Padborg eller have base her.
Padborg var i 1920 en landsby med under 100 indbyggere, 10 år senere var der ca. 1000 indbyggere. Den hurtige byvækst skulle sættes i rammer, sognerådet fik lavet en byplan for byens udvikling.
1940 – 45: Anden Verdenskrig. Frøslev Lejren
April 1940 blev Danmark besat, og 2. verdenskrig kom til at præge udviklingen i området.
Der blev bygget beskyttelsesrum, og tyske soldater etablerede anlæg i området. Fx var der en base for krigsflyvere i Frøslev Plantage.
1944 byggede den danske regering en lejr, Frøslev Lejren, som skulle huse Det tyske Sikkerhedspolitis fanger i det besatte Danmark. Lejren blev oprettet på dansk initiativ og for at undgå yderligere deportationer af danske statsborgere til kz-lejre i Tyskland.
August 1944 kom de første 750 fanger til lejren. Det lykkedes ikke at undgå yderligere deportationer af danske fanger. Ca. 1600 af fangerne fra Frøslev Lejren blev deporteret til kz-lejre i Tyskland og ca. 230 af dem døde. I alt var ca. 12.000 danskere indespærret i Frøslevlejren fra august 1944 til maj 1945.
Sameksistens af dansk og tysk kultur
Området har altid været et område hvor tyskhed og danskhed har været blandet, sådan er det fortsat. Der er nord for grænsen spor fra den tid, hvor landsdelen var under tysk overherredømme, og syd for grænsen finder vi spor fra de perioder, hvor området har været del af det danske rigsfællesskab.
Tysk og dansk kultur blandes i vores område, og vi ”låner” af hinanden. Vi har opskrifter og kulturelementer, som går på tværs af grænsen, men som ikke findes i nord for Kongeåen. Det gælder fx vores hilsen ”mojn”, ringridning og frivillige brandværn. På den danske side af grænsen har det tyske mindretal skoler og institutioner, og tilsvarende har det danske mindretal syd for grænsen.
Der er i dag danske og tyske mindretal syd og nord for grænsen. De har deres egne skoler og institutioner mm. Mindretallene støttes fra den danske og den tyske stat.
Det tyske mindretal i Sønderjylland omfatter ca. 16.000 personer eller ca. 6 % af befolkningen i regionen. Mindretallet ser sig selv i dag som et vigtigt element i det gode naboskab mellem tyskere og danskere i grænselandet. Tidligere konflikter er overvundne, og det tyske mindretal er – sammen med mindretallene syd for grænsen – et godt eksempel på fredelig sameksistens af mindretal og flertal i Europa. Både i Danmark og Tyskland har grænseregionen fået status for kulturarv.
https://www.bdn.dk/dansk.6104.aspx
Samarbejdet hen over grænsen er i dag institutionaliseret i Euroregion Sønderjylland-Schleswig, som ledes af politikere fra kommuner og regionale forvaltninger nord og syd for grænsen.
https://www.region.dk/region/dk/ueber_uns/region/vereinbarung.php
Historisk Forening for Bov og Holbøl Sogne
Museer i grænseregionen
Oldemors toft
Frøslev Lejren
https://natmus.dk/museer-og-slotte/froeslevlejrens-museum/
Kobbermølle industrimuseum
https://industriemuseum-kupfermuehle.de/da
Eiszeit-Haus Flensburg
http://www.flensburg.de/Kultur-Bildung/Kultureinrichtungen/Eiszeit-Haus
Flensburg Schiffart museum
https://www.schifffahrtsmuseum-flensburg.de/de/
Museumsberg Flensburg